|
"Rigtig mange af de, der ringer til mig, er voksne mennesker mellem 40 og 60 år, der er ærgerlige og magtesløse over, at de ikke kan overkomme, hvad de kunne engang. De føler, at de halter længere og længere bagud og at de må hage sig forkrampet fast i det arbejde, der betyder så meget for dem".
Sådan lyder det fra socialrådgiver Lis Larsen, der hver torsdag tager imod telefonopkald fra mennesker med psoriasis og ikke mindst psoriasisgigt - meget ofte stærkt bekymrede mennesker, der ringer i håbet om at møde forståelse og få støtte.
"Når jeg spørger ind til problemet, føler den gigtramte typisk, at
han eller hun ikke slår til på arbejdet. Måske stilles der tilmed
større krav fra virksomheden om efteruddannelse og edb kurser osv. Den
gigtramte føler sig ofte ikke hurtig nok – ikke mentalt, men fordi
gigten giver en masse praktiske problemer", fortæller Lis Larsen.
Kan akkurat hænge på
Denne evige "halten lidt bagefter" kan også betyde murren i krogene fra kolleger og overordnede. Som Lis Larsen udtrykker det:
"Det
er typisk ikke den gigtramte, der står forrest i køen, når der skal ske
en forfremmelse, eller nogen får overdraget en stor og spændende opgave".
Spørgsmålet er også, om man som gigtramt overhovedet magter større arbejdsopgaver:
"Er
man for eksempel en kvinde med fuldtidsjob, halvstore børn og et
fritidsliv, ja så er der ikke mere energi til mere end akkurat at hænge
på".
Påvirker alle livets områder
Problemet ved at bruge så meget krudt i arbejdslivet er, mener Lis Larsen, at det påvirker alle livets områder:
"Jeg
hører igen og igen ordet træthed. Folk kan simpelthen ikke forstå,
hvorfor de er lige så trætte om morgenen, som da de gik i seng. Det
værste er, at ægtefæller, kærester, venner og kolleger heller ikke
forstår det. Hele vejen rundt betvivler ens omgivelser situationen: Man kan da ikke være træt 24 timer i døgnet".
At jobbet sluger så megen energi energi giver også andre sociale slagsider:
"Typisk
orker den gigtramte ikke at gå på aftenskole eller forfølge andre
interesser, som de måske havde før. Og nogle har det rigtigt skidt med,
at de ikke længere kan holde, hvad de har lovet. For eksempel at tage
børnene med på fisketur, på kanotur og den slags. Dermed føler de, at
de bliver en belastning – ikke bare på jobbet, hvor de føler, de altid
halter efter – men også i deres egen familie".
Håber på seminar for unge
Ideen
om at holde et seminar, hvor gigtramte voksne i arbejde kunne mødes og
udveksle erfaringer, har Lis Larsen haft i mere end et år. Men d.
18-19- august i år lykkedes det at afholde seminaret i Fredericia.Efter
alt at dømme med stor succes:
"Jeg har fået så mange breve med
fantastiske tilbagemeldinger. Ikke på grund af mig som kursusleder, men
fordi folk kom på kurset uden ægtefæller og virkelig fik lov at tale ud
om, hvordan de havde det. Én skriver til mig: "En helt ny verden åbnede
sig for mig" – tilsyneladende fordi hun aldrig har fået snakket med
andre om de problemer, gigt giver i både arbejdslivet og privatlivet",
siger Lis Larsen.
Socialrådgiveren håber på at arrangere et
tilsvarende seminar i marts 2007 for unge med psoriasisgigt. Og hun
håber at holde seminaret igen i efteråret 2007. Her vil hun fange
målgruppen af 40-60 årige ind igen, men denne gang med ægtefæller.
 |
RSS feed kommentarer