|
Det er med stor glæde, at Danmarks Psoriasis Forening kan melde sig klar til at sende et børne-/ungdomshold på klimabehandling i Kibbutz Ein Gedi ved Det døde Hav i Israel.
Vi har til foråret et børnehold til Israel i samarbejde med 1 bedre liv med afgang den 30. marts 2010. Forårets Børneholdsleder er fundet, Anne-mette Hansen har sagt ”ja” til at tage af sted igen. Anne-Mette Hansen, som har erfaring med børneholdet fra sidste år og her i foråret, vil støtte børnene under hele opholdet, både hvad angår lektiehjælp, tilsyn og masser af kærlig pleje. Herudover vil børnene dagligt blive tilset af stedets sygeplejersker Jette Norup og Maria Bjørkheim.
Anne-mette Hansen er en ung uddannet kvindelig pædagog på 32 år. Hun har inden sin uddannelse som pædagog fået en masse anden erfaring med sig, da hun bl.a. har arbejdet i et køkken i Aalborg, gået på gøglerskole i Århus, sejlet ca. 3 år med DFDS, rejst en del både i Afrika og Brasilien og har boet ca. seks måneder i Uganda, hvor hun arbejdede på et børnehjem.
Alle disse ting var med til, at Anne-mette søgte stillingen hos os, som leder/pædagog for Psoriasis Foreningen, da vi i 2008 søgte en til at tage med på behandlingsophold for Børn og unge holdet til Ein Gedi i Israel. ”Jeg elsker at rejse, og at jeg med denne stilling kan kombinere det med min faglighed er bare en kæmpe bonus - også på det personlige plan”, siger Anne-Mette Hansen.
Anne-mette Hansen er en person, der ser muligheder frem for begrænsninger derved udfordre hun sine kompetencer områder og sig selv som person ved at tage nye udfordringer i livet. Med denne stilling som pædagog for Børne- og Ungeholdet ser Anne-mette nogle unge mennesker blomstre af selvværd og selvtillid, ved at deres psoriasis forsvinder for en periode, og så er de ikke er alene om at have en kronisk hudsygdom. ”De skal ikke forklare sig i forhold til sygdommen, de hviler i sig selv og kan være sig selv, det er det der giver mig en glæde og lykke inden i, når jeg er der, hvor lyset bryder frem hos nogle, der har brug for det”, slutter Anne-mette Hansen
I løbet af opholdet vil børnene udover den nødvendige behandling også få lov til at deltage i et par spændende udflugter.
Har I et barn mellem 7 og 16 år, som lider af psoriasis, og kunne I godt tænke jer at få lidt styr den, så skynd jer at kontakte jeres hudlæge. Det er denne, der skal stå for at visitere barnet til et klimabehandlingsophold.
Vi kan fortælle jer, at alle tidligere deltagere har opnået et fantastisk flot behandlingsresultat og tilmed giver turen en rigtig god mulighed for at få nye gode venner, som har det lige som barnet selv.
I kan trygt og roligt sende jeres barn afsted, at vi nok skal passe godt på jeres guldklump! Inden afrejsen vil der blive afholdt informationsmøde for alle deltagere med forældre. Er der noget I er i tvivl om, så ring endelig til Landskontoret på telefon 36 75 54 00.
|
Vi er i klimaudvalget meget kede af at der ingen børn, læger eller forældre der har lyst til at prøve et klimabehandlingsophold. Der er så gode resultater på vores tidliger ophold.
Vi håber meget vi kan samle et stort forårs hold, det bliver nok i Marts 2010
Sie Ahrensberg. Klimaudvalgs medlem